Noen ganger er min kjære Buster bare ekkel. På morgenen når vi sto opp så tuslet det den skogs edderkoppen over gulvet. Og den fikk han øya på og slukte. Jeg har ståpels enda.

Men på den positive siden så slipper jeg å kjøpe fluesmekker.. :D

Åååh...*grøss*... Edderkopper er det værste jeg vet...

Så flink vovve du har som beskytter deg mot disse åttebeinede grusomhetene :D

Min hun er også en dyktig edderkoppjeger. Men hun leker mest med de før hun tygger de og spytter de ut, stakkars små. Det er unektelig komisk når hun leiter febrilsk etter en forsvunnet edderkopp som klamrer seg fast i ørepelsen hennes. Floppører kan være til bry selv om de er søte.

Men jeg er enig i at det er guffent, jeg har araknofobi selv, så jeg veksler mellom vemmelse, lettelse og dårlig samvittighet når bjefferten kverker disse krypene :)

hehe huff stakkar edderkop. her redder jeg alle jeg ser. og det er ingen som går i støvsugern heller. men lille chihuahuan vår eter dem opp + at hun eter fluer hun fanger. da slafser hun i vei...nam nam

de bringer jo lykke:) nåja er vel ikke derfor jeg ikk edreper dem, men fordi jeg ikke hater dem.

Uff da, litt ekkelt, men egentlig ganske praktisk også da... :)
Vår valp på 4 måneder elsker å jakte på alle flygende innsekter, tror hun fanget og spiste en flue en gang... :) Også har hun prøvd seg på en snegle også, men den gulpet hun opp igjen... æsj...

Edderkopper og skogsmaur går ned på høykant. Her om dagen var Loke på jakt etter en flygemaur som hadde forvillet seg inn. Han jaga den rundt på gulvet men plutselig var den borte. Han snuste rundt overalt og leita men fant den ikke. Etter en stund datt den ut av leppa hans, halvdød og uten vinger. Han ble litt fortumlet å prøvde å få den i gang igjen men når den bare lå der så gadd han ikke bry seg mer.

Gruer meg til det kommer fler veps og humler for jeg kan tenke meg at de også skal jaktes på.

Mine goldens jagter også edderkopper og slår dem ihjel, når de træffer dem inde i huset. De plejer ikke at spise dem, men spytter dem ud bagefter.

En sommer havde jeg en goldenhvalp, der elskede at sidde foran blomsterne i haven og se på, hvordan humlebierne kom flyvende forbi ham og ind i blomsterne for at suge nektar. Når de så fløj ud igen, hoppede hvalpen op og fangede dem. Et hurtigt haps og spyt ud = en humlebi mindre i verden. Jeg var rædselsslagen for, at han skulle blive stukket i munden, og syntes, at det var synd for humlerne, så jeg prøvede selvfølgelig på at forhindre det. Heldigvis blev han aldrig nogensinde stukket af humlerne, selv om han hapsede rigtig mange den sommer. Men i hvepsesæsonen lidt senere på sommeren må han have prøvet at lave det samme nummer med en hveps. Jeg så det ikke ske, men opdagede pludselig, at han var helt ophovnet i den ene side af læben. Efter den tid havde han heldigvis lært, at man skal holde sig fra de der sjove, højt brummende ting, der flyver i luften. Fluer viste han derimod tænder af, når de fløj omkring ham, og hapsede efter, når de prøvede at sætte sig på ham. Så han kunne altså godt skelne mellem stikkende bier/hvepse og irriterende fluer.

Mvh. Jamie 

fange den!Jeg er enda i sjokk av at hunden min tok en bitte liten edderkopp her om dagen!Hehe,jeg synes de er gyselige samme hvor stor.

Er vannt til forrige hunden min som var snillheten selv til innsekter;).Kunne ligge i parken i flere timer se på en bille på gresset foran  potene sine;=