|
Du har fået en masse gode råd af de andre forumdeltagere, så du må vælge dem ud, som passer til dig og din hund. Den bog, som du nævner, har jeg selv, og jeg kan også godt anbefale dig at følge dens anvisninger. Jeg genkender udmærket dit problem fra min egen jagtgolden, som også er dummygal, og som ikke gider gentage en øvelse i det uendelige, som nogle andre hunde gør. Han kan vælge at lukke ørerne og fræse afsted på egen hånd, fordi han er sikker på, at han meget bedre ved, hvor dummien er. ;-) Han har ellers et udmærket stop. Det har jeg trænet ind ved at lade ham løbe frit og så pludselig fløjte et stopsignal (faldende fløjtetone). Når hunden så overrasket stopper op og kigger på en, kaster man en bold eller en dummy. Det har virket vældig godt for os, måske endda lidt for godt, fordi min hund begyndte at løbe baglæns foran mig, så han kunne holde øje med, hvornår jeg tog fløjten i munden ;-) Hvis du kan få en til at hjælpe dig, så plejer det at virke fint med øvelsen med at sende hunden ud mod en udlagt dummy, hvor din hjælper står i nærheden, og så stoppe den på vejen. Hvis hunden ikke stopper, samler hjælperen dummien op, så hunden ikke belønnes for at udføre øvelsen forkert. Hvis den stopper, kan du vælge at sende den bagud mod dummien eller kaste en anden dummy eller en bold. Det er nok bedst at skifte mellem de to ting. En helt anden måde at indlære dirigering på er også blevet foreslået dig, nemlig at indlære selve "mekanikken" bag øvelsen helt uden dummier. Det kan måske være løsningen for dig. Prøv at se denne lille video, hvor en ung golden retriever trænes ved hjælp af targets (små flag), fløjte og masser af godbidder. Den er helt fantastisk, og det er dejligt at se den glæde, der stråler ud af hunden. Træningen har faktisk gjort hunden enormt dygtig til rigtige dirigeringer. Nu kan den løse blinde dirigeringer over enorme afstande, som man bruger det i USA. http://www.youtube.com/watch?v=7bMYthIpSD4 Mvh. Jamie
|