Du har fået en masse gode råd af de andre forumdeltagere, så du må vælge dem ud, som passer til dig og din hund. Den bog, som du nævner, har jeg selv, og jeg kan også godt anbefale dig at følge dens anvisninger.

Jeg genkender udmærket dit problem fra min egen jagtgolden, som også er dummygal, og som ikke gider gentage en øvelse i det uendelige, som nogle andre hunde gør. Han kan vælge at lukke ørerne og fræse afsted på egen hånd, fordi han er sikker på, at han meget bedre ved, hvor dummien er. ;-) Han har ellers et udmærket stop. Det har jeg trænet ind ved at lade ham løbe frit og så pludselig fløjte et stopsignal (faldende fløjtetone). Når hunden så overrasket stopper op og kigger på en, kaster man en bold eller en dummy. Det har virket vældig godt for os, måske endda lidt for godt, fordi min hund begyndte at løbe baglæns foran mig, så han kunne holde øje med, hvornår jeg tog fløjten i munden ;-)

Hvis du kan få en til at hjælpe dig, så plejer det at virke fint med øvelsen med at sende hunden ud mod en udlagt dummy, hvor din hjælper står i nærheden, og så stoppe den på vejen. Hvis hunden ikke stopper, samler hjælperen dummien op, så hunden ikke belønnes for at udføre øvelsen forkert. Hvis den stopper, kan du vælge at sende den bagud mod dummien eller kaste en anden dummy eller en bold. Det er nok bedst at skifte mellem de to ting.

En helt anden måde at indlære dirigering på er også blevet foreslået dig, nemlig at indlære selve "mekanikken" bag øvelsen helt uden dummier. Det kan måske være løsningen for dig. Prøv at se denne lille video, hvor en ung golden retriever trænes ved hjælp af targets (små flag), fløjte og masser af godbidder. Den er helt fantastisk, og det er dejligt at se den glæde, der stråler ud af hunden. Træningen har faktisk gjort hunden enormt dygtig til rigtige dirigeringer. Nu kan den løse blinde dirigeringer over enorme afstande, som man bruger det i USA. 

http://www.youtube.com/watch?v=7bMYthIpSD4

Mvh. Jamie

Tusen takk for linken - det var kjempe kult det.

Jeg hadde vurderte bruk av lokk target til han, men det er venskelig å sende han til over litt lengre avstand, kanskje flag blir lettere......... kanskje jeg må kjøpe meg noen.

Takk for hjelpen.

Mutley:
Tror nok du har rett, det blir å gå den veien. Men inntil våren kommer så er utfordring å finne "interessant" metoder å trene sitt på. Vet av erfaring at pugging er  noe han hater, og ødelegger adferden. Så pugging må i hvertfall være intressant! Og jeg må beherske meg og tren kun 2-3 repetisjoner, for så å gjøre noe annet.

Ja, det er ikke alltid like lett å beherske seg når det gjelder trening. Mitt beste tips er at du for vær økt ALDRI tar frem mer enn 2-3 godbiter, dermed stopper det seg selv. Og tenk også ut mange forskjellige måter å belønne på. Har selvstendigheten selv her hjemme, og han gidder ikkemer enn han må. Men forskjellige måter å servere godbiten på, få lov til å utføre favorittadferden sin (som er å løpe mellom bena mine av en eller anne grunn), masse røff kos, kaste godbiten er ting som tenner han veldig. Så når du skal belønne siste gangen kan det være lurt å bli litt kul.

Og min erfaring kan også være å bruke klikkeren. Selvstendige hunder liker å få lov til å være det, de liker å tenke litt selv. Dermed blir det fort utrolig morsomt å sitte, bare den får det klikket.

Ofte kan en mental endring hos seg selv ogsåhjelpe. Nårdu nå skal ut å trene lydighet, er det fordi dere skal ha det vanvittig kult, og ikke fordi dere må ut å terpe noe ;) Sitt å dirigering er faktisk det morsomste som fins, selv morsommere enn dummier :D Dette må du overbevise deg og din hund om! He he... Sånn klarte jeg å overbevise min sære hund at gå påplass var kult. Han hatet det, ville bare kræsje meg (en av hans favorittsysler) og gjøre andre actionfylte triks og fanteri. Å bare gå ved siden av meg var ikke kult, og da syntes ikke jeg det heller. Da vi snudde på flisa og gjorde det kult, så er det faktisk ganske gøy!