Spesialister trenger ikke alltid å være flinke engang... Bare så det er sagt. Den ene klinikken jeg har brukt har en vet med såkalt spesialisering på hund og katt, og ingen av de i min store hundevennekrets som bruker den klinikken vil ha noe med spesialisten der å gjøre ;) Kunnskapene var ikke så store som den fine tittelen skulle tilsi, langt ifra.

Det finnes en kiropraktor som var den første til å dra inn kiropraktikk for hund her til lands. Han holder til i Oslo, og jobber via en dyreklinikk der. Han er den (det har kanskje blitt flere av de etterhvert) som holder kursene for kiropraktikk for veterinærer i Norge - og han er visstnok helt unik på sitt fag, og jeg har hørt så mange lovord om den mannen. Jeg har selv vært i kontakt med han, og han var den som var førstemann til å stille RETT diagnose.. dette etter to dyrleger hvorav en var spesialist.

En annen ting. Kun røntgen alene er vel ikke nok for å få oversikt over tilstanden på muskler/ligamenter/nerver/hevelser i/rundt eks ryggsøylen. Det er fryktelig mye som ikke viser på et røntgenbilde. MR er et godt alternativ som viser bløtvevet.

Så prøv hvis du virkelig føler for et skikkelig forsøk til!

Først vil jeg bare si takk for alle gode ord, det har varmet godt. Og tusen takk for alle forslagene. Vi har vært hos vår lokale vet (når vi først såg tegn til at han ikke hadde det bra) og videre til 2 skjellettspesialister. Den ene mente det var en sjangs at han kunne vokse det av seg, og nye rønkenbilder om en mndes tid ville kunne gi svar om ting var bedre eller verre. Har kontakted kiropraktor som skal se på han en dag i neste uke. Han fikk sterkere smertestillende med den lokale vetten her hun såg at de ikke fungerer de han har. Jeg vil i alle fall gi kiropraktoren to ukers tid, og hvis jeg ikke ser noen endring i smertene han har, er det bare en ting å gjøre.

 Igjen, takk for all hjelp, visste ikke engang at det fantes kiropraktorhjelp til hunder.

Placeringen af det voldsomt smertende sted får mig til at tænke på sygdommen L7S1-syndrom, som er en særlig form for spondylose. En ustabilitet i lændryggen får nyt knoglemateriale til at vokse frem for at stabilisere. Problemet er, at knoglematerialet på dette sted kan brede sig ind i rygmarvskanalen og fylde den op. Rygmarven er ganske vist afsluttet her, men til gengæld grener nerverne ud til bagben og hale. Og når disse nerver bliver trykket sammen i den hule ryghvirvel, hvor hullet igennem jo bliver mindre og mindre, giver det voldsomme smerter, og det fører til lammelse af bagben og hale på længere sigt.

Jeg havde engang en golden, en 2 år gammel hund, der fik meget ondt i ryg/bagben. Først prøvede vi med ro og smerte/betændelsesdæmpende medicin. Det hjalp ikke, tvært imod blev hunden nærmest lam i bagbenene. Næste skridt var røntgenfotografering. På billederne kunne man tydeligt se en spondylosebro mellem to ryghvirvler. Broen var brækket, så dyrlægen mente, at det var årsagen til smerterne. Men heldigvis sendte hun billederne til en dyrlægekollega, der var specialist i knoglelidelser. Denne dyrlæge kunne konstatere, at min hund ud over den brækkede spondylosebro havde L7S1-syndrom.

Min hund blev opereret. Dyrlægen fjernede den øverste del af den ryghvirvel, hvor nerven blev trykket, og sørgede for, at den ustabile lænderyg blev stabil. Den brækkede spondylosebro mærkede vi aldrig mere til. Og hunden levede et helt almindeligt og godt hundeliv til den blev næsten 13 år.

Du kan læse om spondylose her:

http://www.netdyredoktor.dk/sw8532.asp

Det er vist lidt usædvanligt, at en så ung hund som din får spondylose, men jeg har tidligere hørt om en eurasier, der fik det i en tidlig alder. Min hund havde nok også problemet helt fra starten, men da var det ikke så udtalt. Fra han var helt lille hvalp, svingede han altid med halen fra side til side, når han gik eller løb. Og vi mente jo bare, at han var en glad hund, men måske har han allerede da prøvet at holde halen stabil i forhold til kroppens bevægelser, for at det ikke skulle gøre ondt :-(

God bedring med din hund, Jamie